Forsiden      Trojas ruiner     CV      Science Fiction       Noveller      Video  
Jeg optræder med "Hemingway" som mit nickname i en række fora, herunder fyldepennen.dk og dating.dk
 

At skrive fiction - nede i ordminerne - er en elektrisk oplevelse. Jeg har aldrig oplevet noget lignende, så jeg ved ikke, hvad jeg skal sammenligne det med. Vender jeg tilbage til noget, jeg har skrevet for en måned siden, så undres jeg over, at jeg virkelig skulle have skrevet det. Jeg står som Clark Kent og fatter ikke, at jeg ind imellem er Superman.

Så prøv det, hvis du aldrig har skrevet en historie. Måske kan netop du flyve gennem ild og vand med et højhus balancerende på fingerspidserne.

Kun en tusindedel, der indsendes til bogforlagene, bliver trykt. Jeg har endog ikke forsøgt. Alt, hvad jeg har skrevet, ligger på www.fyldepennen.dk under mit navn, Kaare Kristensen. I prioriteret rækkefølge drejer det sig om:

1) Helvedes Hjerte
2) Kattefar
3) Hvidfødningen (eventyr)
4) Bananen
5) Hans og Grete fra Ukraine (eventyr)
6) Alle Tiders Julegave (eventyr)
7) Tusind Stykker
8) Hemingway - en besættelse
9) Kosmisk Brain Fucking (erotisk novelle)
 

En vældig skrivelyst har resulteret i ca. 1.700 debatindlæg  over tre år i www.fyldepennen.dk (nickname: Hemingway). Debatindlæggene holder sproget rørigt. I samme periode skrev jeg ovenstående noveller og det halve af en roman. Det har givet mig blod på forfattertanden....