Externalisering           Indhold         Kap. 1          Kap. 2          Kap. 3          Appendix           Referencer
- Kaare Kristensen

 

- i -

INDHOLDSFORTEGNELSE
 

INDLEDNING

 

I KAPITEL:    EXTERNALISERINGS-PRINCIPPET OG BESLÆG-

                      TEDE TEORIDANNELSER

1

     1. Externaliserings-princippet

1

 

 

     2. Popper’s 3-verdens-betragtning

9

 

2.1 Indholdet i hver af de tre verdener

9

 

2.2 Verden-3’s autonomi

11

 

2.3 Interaktionen mellem de tre verdener

11

 

2.4 En objektiv erkendelsesteori

13

 

2.5 Ligheden mellem den genetiske evolution og videnskabens udvikling

15

 

2.6 Popper’s vision

16

 

2.7 Eccles’ neurofysiologiske modifikation af 3-verdens-betragtningen

17

 

2.8 Sammenfatning

18

 

2.9 Verden-3 og externalisering

19

 

 

     3. Beslægtede teoridannelser

21

 

3.1 Platon’s idéverden

21

 

3.2 Hegel – den absolutte ånds evolution

21

 

3.3 Marx’s materialistiske udviklingsteori

22

 

3.4 Korzybski: semantik og extensionalisering

27

 

3.5 Bruner’s evolutionære instrumentalisme

28

 

3.6 McLuhan: bevidsthedens- og mediets form

29

 

 

 

II KAPITEL: EXTERNALISERING-PRINCIPPETS INDDRAGELSE

                       I EVOLUTIONS-TEORIEN

32

     4. Grundtræk af den genetiske evolution

32

 

4.1 Den uorganiske- og den organiske verden

32

 

4.2 Adfærdsberedskabet betragtet som en imødegåelse af de 6 arts-problemer

35

 

4.3 Evolution og indlæring er de to adaptions-processer, som fører til adfærdsberedskabets dannelse

38

 

 

 

     5. Evolutions-processen     

39

 

5.1 Betydningen af at erhvervede egenskaber ikke nedarves

39

 

5.2 To evolutions-processer: ”stamme-evolution” og ”arts-evolution"

40

 

5.3 Arts-evolution

43

 

5.4 Arts-evolutionen – nogle uddybninger

45

 

5.5 Sammenfatning for arts-evolutionen

52

 

5.6 Kritik af sloganet ”the fittest survive”

53

- ii -

     6. Indlæringsprocessen – en evolutionistisk belysning

55

 

 

 

     7. Træk af den exosomatiske evolution

57

 

7.1 Livets opståen ved ”exosomatiske matricer”

58

 

7.2 Externe adfærdsberedskaber i dyreriget

59

 

7.3 Træk af menneskets exosomatiske evolution

60

 

7.4 ”Superman-projektets” stagnation

67

 

7.5 Sammenfatning

69

 

 

 

     8. Erfaringsdannelsens evolution

70

 

 

 

III KAPITELRELATIONER MELLEM EXTERNALISERING,

                         VIDENSKAB OG PSYKOLOGI

78

     9. Videnskabens metode opfattet som en metodisk udnyttelse af forædlings-     gevinsten ved externalisering

78

 

9.1 Relationen mellem abstrakt erfaringsdannelse og  ontologiske forhånds-antagelser

78

 

9.2 Videnskabs-metodologiske grundproblemer – deres relation til externalisering, samt den kritiske rationalismes løsning herpå

80

 

9.3 Popper’s kritisk rationalistiske erkendelsesteori   

84

 

9.4 Sammenfatning over den abstrakt rationelle erfaringsdannelse

93

 

 

 

    10. Videnskabens anvendelse opfattet som en systematisk udnyttelse af frigørelses-gevinsten ved externalisering

94

 

 

 

    11. Skitserede heuristikker for psykologien

98

 

11.1 Psykologi og videnskabens metode

98

 

11.2 Videnskab og psykologiens anvendelse

99

 

11.3 Forståelses-psykologi

100

 

11.4 Videnskabelig psykologi

101

 

 

 

    12. Erkendelsens overskridelse af sin egen referenceramme

105

 

12.1 Problemstillingen

105

 

12.2 Kants formulering af problemet og hans konkrete resultater

105

 

12.3 Forskningsresultater der må anses for kritiske for Kants synspunkter

107

- iii -

 

12.4 En omvurdering af Kants teori udfra Einsteins og Piagets resultater

107

 

12.5 Problem: friheds-begrebets a priori uforenelighed med erfarings-videnskaben

111

 

 

 

SAMMENFATNING

115

 

 

 

ENGLISH SUMMERY

118

 

 

 

APPENDIX I: Arts-evolutionen

119

 

 

 

REFERENCER

142

- iv -

INDLEDNING

 Idet vi i begyndelsen af kapitel I starter med at præsentere vor problemstilling, vil vi her begrænse os til nogle bemærkninger om emnets faglige afgrænsning.

             Vor problemstilling: en evolutionistisk forståelse af mennesket inklusiv dets kultur, har tvunget os ud på to af psykologiens grænsediscipliner biologi og filosofi.

  

FIGUR 17 (M. Bunge, Vol. I, p. 326)

 Med figur 17 kan vi illustrere, hvilke former for sammenhænge vi primært vil beskæftige os med nemlig 14 og i en vis udstrækning 7, 9 og 10. Det gængse forskningsområde for psykologien, 3, vil vi behandle relativt summarisk.

             ”IMOD FAG – FOR PROBLEMER”  - dette element i den popperske videnskabs-filosofi har været vor primære legimation for at koncentrere os om at løse opgavens problemstilling uden at skele til, hvilke fagområder vi bevægede os ind i.

En af årsagerne til opgavens noget distancerede forhold til konkrete psykologiske problemer kan endvidere findes i problem stillingens placering på psykologiens metaplan. Lad os præcisere denne udtalelse lidt nærmere:

 Opfatter man (K. B. Madsen, p. 18) en given videnskab som systematiserede informations-strukturer hierarkisk sammensat af hhv. et meta-, et hypotese- og et dataplan, så beskæftiger vi os næsten udelukkende her med psykologi på metaplanet. Af dettes tre hovedområder: ontologi, etik og epistemologi vil vi primært beskæftige os med ontologien, nemlig det menneskesyn, vi mener, kan

- v -

funderes på evolution. Dette menneskesyn benytter vi til indenfor epistemologien at klargøre problemer som: videnskabens metode og dens anvendelse specielt med sigte på psykologiens metodologiske problemer.

 Slutteligt: hvis der i en eksamensopgave undtagelsesvist må rettes en tak, så skal det gå ud over min vejleder, Arne Friemuth Petersen, med hvem jeg, et år før han officielt blev vejleder, har ført ugentlige tohånds-diskussioner omkring opgavens problemer. Arne Friemuth’s personlige kendskab til Karl Poppers tanker, samt hans interesse for biologisk funderet psykologi har betydet, at udbyttet af disse  diskussioner har været afgørende for opgavens virkeliggørelse.

 

- vi -

EXTERNALISERING 

RESUME:

 

Kristensen, Kaare. Externalisering – et menneskesyn funderet på evolution.

København: Specialeopgave i psykologi, 1974.

 

Den biologiske evolutions-teori dækker ikke kultur-udviklingen (den exosomatiske evolution). Externaliserings-princippet (i.e. inddragelsen af externe strukturer i individets adfærdsberedskab) introduceres og inddrages i en generel evolutions-teori. Menneskets hastige genetiske evolution forklares ved kultur-barriérer og selektionspres fra exosomatiske produkter. Videnskabens hastige udvikling forklares ved forædlings- og frigørelsesgevinsterne ved externalisering. Forholdet mellem psykologi på hhv. videnskabeligt- og hermeneutisk grundlag diskuteres bl.a. med henblik på fri-vilje-problematikken.

KAPITEL  I